Gunnar Ørskov har altid malet billeder, enten, som foredragsholder, inde i publikums hoveder, eller på lærred.
Gennem årene har Gunnar Ørskov malet rigtig mange malerier, men aldrig udstillet eller solgt et maleri – kun udlånt et maleri til nærfamilie og nære venner. Malerierne har hængt i vores stuer på Dommergården, Petersminde, i sommerhuset Villa Vence, men de fleste har opholdt sig på loftet. Der er 60 værker.
Men nu skal det være, derfor har Gunnar Ørskov åbnet et ”pop op” galleri: GALLERI PETERSMINDE fredag den 3. lørdag den 4. og søndag den 5. december kl. 13.00-17.00, hvor der holdes åbent malerihus på Dommergården, Petersmindevej 10 i Skjern. Grundet ombygning er 2 af de 4 længer på gården ryddet til udstilling, men også privaten og egne kontorer er åbnet for udstilling for at vise malerierne frem.
Alle er velkomne for blot at se, men der kan også købes. En galleriejer har hjulpet med prissætning af malerierne. Gunnar Ørskov er meget spændt på at høre gæsternes kritik/vurdering at sine malerier ved denne premiere udstilling.
Dommergårdens julelys vil være tændt, og der er lidt at drikke, så julehyggen skulle være sikret.
Heldig at møde en skolelærer, der brændte for formning.
Det stod ikke skrevet nogen steder, at jeg skulle tegne eller male, siger Gunnar Ørskov.
I 1961 fik Gunnar en tegnelærer, der hed Ibov, en lærer alle Byskoleelever i Skjern årgang 1945-1967 kendte, en speciel lærer, der skilte vandene, enten var man for ham eller imod.
Ibov henvendte sig til Gunnars forældre, om ikke han måtte give ham privatundervisning i tegning. Han havde i forvejen 3-4 unge elever, som han underviste og mente, de måske havde et talent. Mine forældre sagde ja og var rævestolte.
Op tidligt om morgenen og ud på heden eller sen eftermiddag ned i byen.
Vi unge mødtes tidlig om morgenen på heden i Dejbjerg eller ved Hans Banks Tømmerhandel, fortæller Gunnar Ørskov, her var der mange former for byggeri, tømmerstabler og hestevogne. Og fredag aften nede i byen ved tårnet på Johan Nielsens forretning (nu Mister), hvor vi skulle tegne stemninger og mennesker, der handlede eller var i bevægelse. Butikkerne havde dengang åbent til kl. 20.00 om fredagen.
I ca. 3 år mødtes vi et par gange om måneden og tegnede med blyant. Efter et års tid begyndte vi at sætte pastelfarver (akvarel) på og senere oliemaling. Ibov gjorde det ulønnet af lyst og interesse. Jeg er ham en stor tak skyldig, for de mange timer jeg igennem mit liv har brugt på at male – gode meditative timer, som jeg nok ikke havde fundet uden ham.
Ibov var meget tydelig og kunne man tegne var man i kridthuset, det var værre for dem, der ikke kunne tegne.
Han var meget direkte og måske ikke den største pædagog. Han sagde: ”Tegn for helvede det I ser, frem for det I mener I ser, og det er enkelt: linjer over øjenhøjde går opad og under øjenhøjde nedad, og de vandrette forbliver vandrette. Hvor svært kan det være? Og hold så op med at male inden I har svinet hele lærredet til, for så bliver motivet bare lort.”
Ibov råbte eller hviskede altid: ”Gunnar du tegner godt, men du maler oven i dine tegninger, det ødelægger begge dele.” Han havde et voldsomt temperament, råbte ofte og spyttede imens: ”Måske skulle du kun tegne og på den måde blive god til et eller andet”. Man fik ikke storhedsvanvid, men lærte at se glimtet i hans øjne. Jeg prøvede i mange år at male direkte, men opgav, og i dag tegner jeg oven i maleriet, jeg tror og håber, at han ville være tilfreds, siger Gunnar.
Derefter var det selvlæring. Jeg fik lidt masterclass undervisning af Christian Dyekjær i Ringkøbing. Han sagde: ”Det er vanskeligt at komme i gang, men vanskeligere at afslutte et maleri, alt for mange malerier er blevet ødelagte, fordi malerne ikke holdt op i tide”, sagde Dyekjær.
Selvlært glad amatør, men hører til i den gode ende af amatørerne, mener jeg selv.
Eller er mest selvudvikling – jeg har altid set og interesseret mig meget for kunst, og forsøgt at male det spændende jeg så på min måde og dermed aflure og lære teknikken. Man kan sige at meget af det, der males, er en form for tyveri, ofte en idé man så engang, og som så opstår på ny uden, at man er opmærksom på det. Man kan sige, at vi er mange kopister, men hver især gør det naturligvis på sin egen måde, siger Gunnar.
Jeg har malet meget i perioder, især de første ungdomsår, så blev det karriere, jeg rejste en del, stiftede familie, og det blev kun til få malerier i ferier, men som børnene blev ældre, blev der igen tid til lidt maleri.
De senere år har der været en del maleri med børnebørnene – en fantastisk oplevelse. I sommerferier har vi ofte i Frankrig haft store maledag, hvor alle børn, svigerbørn og børnebørn skal male et maleri. Talenterne har været meget bredt funderet, så Annie og jeg har kørt med staffelier og lærreder bag i bilen på ferie indtil vi købte Villa Vence i Sydfrankrig, så hørte udstyret med til husets inventarliste, og fra vort franske hus kommer en del af malerierne.
Gunnar Ørskov maler ofte i serier. Ser noget der har indhold, og når man maler opstår andre motiver, som man kan arbejde videre med, ligesom tiden smitter af. Der er billeder, der tager meget tid, og andre nærmest maler sig selv, men fælles er at tiden står helt stille, når jeg maler.
Gunnar Ørskov etablerede Ørskov Gruppen sammen med Annie Ørskov for mange år siden.
I dag direktør af Ørskov Leder- og Organisationsudvikling, Ørskov Rekruttering, Ørskov Kurser og Foredrag. Er foredragsholder, forfatter til et par bøger, mange artikler og medlem af en del bestyrelser samt coach for mange ledere.
Faktisk har jeg malet mange tusinde billeder i folks hoveder i mine foredrag, der netop fortælles med billeder -dagligdags billeder, som man genkender og derfor forhåbentlig husker.
