Der er ikke plads til en barnevogn i en Ferrari

Løvens hule føles gammeldags under Covid-19

Covid-19 har gjort noget spændende ved os, ikke at jeg ikke helst ville have været den foruden.

Men hvis vi får noget godt ud af krisen, så har det trods alt været en god krise, ellers er det kun en krise.

Jeg så forleden ”Løves hule” – en genudsendelse fra før covid-19. Jeg har altid fundet disse udsendelser underholdende, men tænkte der er sket noget med mig og os. Udsendelsen passer ikke til tiden i dag, tænkte jeg, for rigtig mange mennesker vil arbejde og karriere være noget andet i dag, udsendelsen står næsten for det modsatte, af den trend blandt andet krisen har medført.

I ”Løvens hule” ser vi 5 midaldrende personer i for mig, meget ungt tøj, snævre bukseben og hvide sko.  De sidder som de vise mænd, der på grund af de penge de har tjent på en idé, ved at gøre noget andre også har gjort, men de gjorde det bare bedre. Og respekt for det.

De er nu dommere og orakler, og de taler om at vækste, at tænke internationalt, at komme ud i verden med noget, som verden allerede har. Det skal bare have en ny vinkel, en ny indpakning – ikke tænke småt, ikke en lille forretning eller to, hvor mand og kone arbejder sammen og nyder friheden – vekselvirkningen med arbejde, børn og hinanden. Det er for småt og uinteressant at investere i. Det er ikke nok at have det godt.

Der skal satses og arbejdes mindst 120 % og 70 timer om ugen. Satse alt, siger oraklerne, der sikkert selv er gift flere gange, og samleveren er oftest blevet yngre hver gang, og huset større, har flere lag af børn, de ikke har lært at kende, de levede i deres egen verden for deres egen skyld, tror jeg.  Jeg må indrømme, at jeg ikke ved noget om løvernes familieliv, men de minder mig om de iværksættertyper, som jeg har mødt så mange af. Dem der søger evig ungdom, fordi de måske ikke oplevede ungdommen, da den var der.

Den sidste tid har jeg i vores rekrutteringsbureau mødt mange kandidater, der er godt i gang, stor karriere – som efter krisen, tiden hjemme, tiden med børn og samlever har haft positive oplevelser, set nye muligheder og nu gerne vil finde et nyt job. De ønsker en ny fleksibilitet, der tilgodeser det bedste fra de to verdner, drivet og inspirationen fra kolleger og virksomheden samt drivet og inspirationen hjemme.

De ønsker ikke, at hjemmet kun skal være en gennemgangslejr, hvor mest tid går med at finde ud af, hvem skal hente og bringe og lægge børnene i seng. De ønsker begge steder at arbejde med noget de tror på, og som skaber positiv merværdi også i eget liv. En udvikling der har været undervejs gennem flere år, men bevægelsen har fået et ordentligt puf her under Covid-19 efter min overbevisning. Nye arbejdsfællesskaber, nye mødetyper, en større spredning i oplevelse og meget mere on/off i løbet af dagen. En spændende udvikling, som burde stimuleres af b.la. DR, hvis der skal tænkes miljø, overforbrug, menneskelige værdier, udvikling, mindske stress, hindre splittede familier, så er løvernes vej ikke vejen, mener jeg.

Der er stadig mange der vil Løvernes vej og tror på denne formel, der for mig ikke er nytænkende, der er andre værdier i spild, men det er klart en rød Ferrari trækker mange disciple til, indtil man opdager, at der mangler plads til en barnevogn.

Der er sket meget på 6 måneder med Corona, jeg håber denne trend af fornyelse fortsætter, håber på af flere tør, inden hamsterhjulet igen tager over.

Er netop blevet booket til 3 foredrag over temaet ”Mens vi venter – på det nye arbejdsliv”.